Kunstig intelligens udfordrer eksamener: Eksperter advarer mod læringstab i gymnasiet

En ny generation af gymnasieelever går til eksamen med kunstig intelligens som en naturlig del af deres skolehverdag. Men ved de skriftlige prøver er brugen af AI forbudt, og det skaber usikkerhed blandt både elever, lærere og rektorer i Danmark.

Ifølge Anders Søgaard fra Københavns Universitet afhænger elevernes eksamensparathed i høj grad af, hvordan de har brugt AI i undervisningen. Han peger på, at teknologien både kan støtte læring, for eksempel ved feedback og sproglig hjælp, men også kan overtage selve skriveprocessen og dermed svække elevens egen forståelse.

Helene Friis Ratner fra Danmarks Tekniske Universitet advarer om, at elever risikerer at miste vigtige kompetencer, hvis AI bliver en genvej frem for et læringsværktøj. Hun fremhæver, at selvdisciplin er afgørende, hvis teknologien ikke skal erstatte den nødvendige træning.

Nanna Inie fra IT-Universitetet i København foreslår, at AI i stedet bruges aktivt i læringsprocessen, blandt andet ved at lade værktøjet stille spørgsmål, som eleverne selv skal besvare. Ifølge hende bør fokus i uddannelsessystemet flyttes fra det færdige produkt til selve læringsprocessen.

Omkring 90 procent af gymnasieelever bruger i dag AI i deres skolearbejde. Eksperterne er enige om, at udviklingen udfordrer både undervisning og eksamensformer og kan føre til ændringer i fremtidens gymnasium.

Faktaboks

• Emne: AI i gymnasiet og eksamen uden kunstig intelligens
• Kilde: DR-artikel af Anja Bencke, Anne Diklev Pallesen og Regitze Løkke
• Institutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København
• Eksperter: Anders Søgaard, Helene Friis Ratner, Nanna Inie
• Omfang: Ca. 90 % af gymnasieelever bruger AI i skolearbejde
• Problemstilling: Risiko for læringstab ved overforbrug af AI
• Mulig udvikling: Ændrede undervisnings- og eksamensformer
• Eksamen: AI er ikke tilladt ved skriftlige prøver på gymnasier